GRATIS LEVERING ved køb over 999 DKK

GRATIS LEVERING ved køb over 999 DKK

/

Søg
Close this search box.

Om Cape to Cope

Cape to Cope – We bring African wine and stories to life

Cape to Cope er et resultat af vores families livslange passion for Afrika. Vi vil styrke viden om og engagement i kontinentet og dets folk ved at bringe afrikansk kvalitet til danskere. Vi starter med boutique kvalitetsvin fra Sydafrika og ambitionen er at tilføje flere produkter med tiden på vores rejser fra Cape til Cope(nhagen).

Vi tror på, at handel og forretningssamarbejde kan være med til at skabe social og økonomisk udvikling, og til at udvikle samhørighed på tværs af nationer, kulturer og race. Når vi deler et godt glas vin, bliver vores kulturelle forskelle mere spændende end truende. Vi fortæller hinanden vores historier og bygger måske relationer.

I Cape to Cope er vi stolte af vores mangfoldige gruppe af vinproducenter. De er blevet nøje udvalgt på baggrund af deres exceptionelle evner til at lave vin og på grund af deres venlige åbenhed overfor os. Som gruppe afspejler de den racemæssige mangfoldighed, som den sydafrikanske nation er sammensat af. Vi er taknemmelige overfor hver og en af dem, fordi de har valgt at samarbejde med os og dermed blive en del af Cape to Copes mission.

Cape to Cope handler om og med Afrika

Der er i videnskaben bred enighed om, at Great Rift Valley i Østafrika er ”menneskehedens vugge”. Uanset hvor i verden, vi bor, uanset nationalitet, hudfarve, religion eller kultur stammer vi alle fra denne storslåede dal, der strækker sig fra det Røde Hav til det nordlige Mozambique. I den forstand er vi alle afrikanere.

I vores familie føler vi os rodfæstet i dansk kultur, som har været med til at gøre os til dem, vi er. Vi er glade for at være danske. Men vores hidtidige liv kan ikke forstås – og vores fremtid ikke leves – uden Afrika.

To af os blev født i den nordlige ende af Great Rift Valley i Etiopien, en af os voksede som barn op længere nede i dalen ved foden af Uluguru bjergene i Tanzania, og som familie har vi boet, arbejdet, leget, gået i skole og rejst i store dele af kontinentet. Fra Sierra Leone i vest til Madagaskar i øst. Fra Cairo i nord til Cape Town i syd.

Vi har set skønheden, talentet, ressourcerne. Vi har mødt, samarbejdet med og er blevet venner med fantastiske mennesker. Vi har diskuteret politik og grinet os halvt ihjel med kenyanske Luo’er, Kikuyuer og Maasaier. Vi er blevet stille ved mødet med de værste livsvilkår i Sierra Leone og Sydsudan. Vi har danset I måneskin ved foden af Kilimanjaro og på Mozambiques bountystrande. Vi følte næsten stolthed, da Sydafrika var værter for VM i fodbold i 2010, selvom vi som danskere bare var gæster. Hele verden kom til Sydafrika og landet viste sig som verdensklasse værter. Der var smil overalt.
Vi håber, at den sydafrikanske verdensklassevin vi bringer til dig, får dig til at smile!

Fra Cape to Cope til Hope

Vi har base i Cape Town, når vi besøger vores samarbejdspartnere. Cape Town er måske den smukkeste by, vi kender til, men den er også udfordret af et stort og voksende problem med hjemløshed. Mere end 14.000 borgere i Cape Town er hjemløse.

Cape to Cope støtter den lokale NGO The Hope Exchange med 7 procent af vores overskud. The Hope Exchanges arbejde når ud til mere end 15 procent af Cape Towns hjemløse befolkning.

The Hope Exchange er et fyrtårn af håb for hjemløse mennesker i Cape Town. De arbejder for at genskabe det enkelte menneskes værdighed ved at give hjemløse adgang til bad og hygiejne, vaskeri, læger og medicin, rhvervsuddannelse og -praktik, og professionel social rådgivning og støtte. Derudover driver The Hope Exchange et bosted for 40 hjemløse mænd, som er i gang med at genvinde fodfæstet i tilværelsen.

Du kan læse mere om The Hope Exchange på deres hjemmeside

VORES SYDAFRIKANSKE VINPARTNERE

VELKOMMEN TIL
CAPE TO COPE

Bekræft venligst at du er over 18 år gammel