GRATIS LEVERING ved køb over 999 DKK

GRATIS LEVERING ved køb over 999 DKK

/

Muratie Wine Estate

Muratie Wine Estate

Muratie Wine Estate ligger næsten gemt væk i den fabelagtigt smukke Knorhoek-dal nord for Stellenbosch. Her driver Rijk Melck og hans familie den 340 år gamle vingård fra 1685 i stor respekt for dens historie, som de holder levende gennem vinene og gårdkulturen. Alle vine i Muratie-serien er således opkaldt efter en person, der har spillet en vigtig rolle i gårdens historie.

Et eksempel på en af de historiske personligheder er Sir Walter Ernest Mortimer Stanford, som ejede Muratie i årene 1908-1911. Fra 1910-29 var Stanford senator i Cape Legislative Assembly, hvor han argumenterede kraftigt for universel stemmeret uanset race og køn, men hans synspunkt kunne ikke samle flertal. Muratie hylder stadig Senator Stanford for sin humanisme med portvinen Senator Cape Late Bottled Vintage.
Muratie dyrker og håndlaver sine fantastiske vine i det terroir af verdensklasse, som ligger ved foden af Stellenboschs Simonsberg-bjerg. Her produceres blandet andet noget af Sydafrikas allerbedste Cabernet Sauvignon.

Gennem hele processen – fra gæring til aftapning – bruger Muratie en balance mellem vinmagerens intuition, hævdvundne processer og moderne bæredygtige vindyrkningsmetoder. Eksempelvis holdes vinmarkerne fri for skadedyr af altid årvågne flokke af ænder og gæs i stedet for miljømæssigt ufølsomme pesticider.

Muratie Wine Estate har forpligtet sig på en stribe principper og målsætninger, herunder:

  • Overgang til solenergi
  • Reduceret plastikforbrug i alle funktioner
  • Personalelønninger der er højere end gennemsnittet
  • Brug af insekticider holdes til et absolut minimum. I stedet benyttes økologiske og naturlige alternativer. Larveæg klækkes og hjælper med at holde problematiske insekter i skak. Ænder holder sneglebestanden i vinmarkerne nede
  • Drypsystemer til vand er på plads, og der bruges specialiserede dækafgrødeblandinger for at bruge færre vandressourcer
  • Manuel høst for at forhindre jordkomprimering

VELKOMMEN TIL
CAPE TO COPE

Bekræft venligst at du er over 18 år gammel